lørdag

noget om dårlige undskyldninger og vinterdepression

Jeg er ikke væk, og jeg kan godt huske mit løfte om hyppigere aktivitet her på bloggen - livet var bare lige igang, og så glemte jeg det næsten...
Den dårlige undskyldning -for sådan er der jo ofte - hedder børnehaveopstart, skoldkopper, børnehaveopstart, skoldkopper, skoldkopper og vinterferie. Det gode er, at alle unger nu har haft skoldkopper, den mellemste er kørt rigtigt godt ind i børnehave OG der er 1,5 år til, at vi skal køre yngsten ind - til gengæld starter han i dagpleje 1. marts, men det er en helt anden historie.

Nåh! Hvordan går det så?
Tja... Livet som stenalderkvinde er ganske godt; jeg SAVNER ost, men ellers er det skønt. Energien er højere end før, men det siger egentlig ikke det store (jeg er gået fra slatten karklud til magelig sofakartoffel, men lige om lidt kommer solen, og så er jeg klar til at komme op i gear).
Og så til sagen. Jeg lider af vinterdepression, det har jeg nok gjort omtrent altid, men det er først for ganske få år siden (faktisk først efter min første vinter som mor), at jeg fandt ud af, at man ikke skal tude sig gennem en vinter.
Det var godt nok en lettelse! Ikke, at jeg fik en diagnose, men at jeg fandt ud af, at der kunne gøres noget.
Nu tager jeg vinteren i mit tempo, husker at fokusere på det gode, grine hver dag, nyde mine børn og hverdagen. Mit liv foregår mest i de små cirkler på denne årstid, men det hjælper mig, at skrue ned for det sociale, søge indad og pleje det nære. Kedeligt tænker i måske, men ikke helt så kedeligt, som at bryde sammen så snart, der er det mindste bump. Jeg mestrer det stadig ikke til fulde (jeg kan stadig rende rundt, og opføre mig tosset, hvis jeg ikke har overskud til at støvsuge, vaske gulv og hænge vasketøj ud; men jeg øver mig, og jeg er blevet god til at erkende, når det er tid til at lukke ned og acceptere mine begrænsninger; der er trods alt ikke mange super-kvinder i den virkelige verden).
Depression er en grim ting, og den huserer desværre en del i min familie, derfor er det ekstra vigtigt for mig, at jeg husker at trække stikket, når vinteren nærmer sig. Vise mine børn, at det er okay, ikke altid at køre i højeste gear, og lære dem, at lytte til dem selv og finde de vigtigste ting, og så primært fokusere på dem (jeg håber ikke de får en depression, men jeg tror det er redskaber, de alligevel kan få glæde af i deres fremadrettede liv).

Nu vil jeg nyde weekenden, en kop te og min familie.

God lørdag


- Posted using BlogPress from my iPhone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bring it on :-)